Diverse

Siden sidst

Det er godt nok svært at være i dårligt humør, når man vågner til forårssol og solsortekvidder hver morgen, hva? Ikke at jeg gør mig særligt umage heller. Synes livet er så fint og alle folk så venlige for tiden. Jeg har både været i Sverige at besøge min kusine og fået tilbudt et nyt sted at bo, og synes alting falder på plads på sådan en god måde i øjeblikket.

Her er nogle af de ting, der har fyldt mit liv på det seneste…

Denne lille størrelse på 16 uger og hendes ejere.

Hyldebærte, citrontærte og marengs på et hyggeligt, lille konditori.

Jeg har tilmeldt mig et twerk-hold på Nørrebro. Det er det sjoveste!

To bøger, som begge er helt fantastiske på hver deres måde.

Linsesalat med kartofler, rødbeder, forårsløg og purløg.

Farverige opsætninger af frugt og grønt gør mig glad.

Denne solnedgang over Øresund.

Køkkenet

Økologisk slik

Et af mine nytårsforsæt for i år var at kun købe økologisk og/eller fairtrade slik, og jeg tænkte, at det var tid til en lille opdatering om, hvordan det går med det projekt: ret blandet. Det gik rigtigt fint hele januar, men i februar havde jeg lidt for meget om ørerne og faldt i med et brag. Ikke desto mindre så er det faktisk lykkedes mig at finde nogle gode alternativer, og selv om der er meget snak om, at den her slags alt-eller-intet projekter er dumme og uholdbare, så har det altid været min erfaring, at selv når jeg falder i, så falder jeg aldrig helt ned til mit tidligere niveau.

Chokolade er nok noget af det aller, aller nemmeste at finde bæredygtige erstatninger for. Desværre er det bare ikke helt dér, mit hjerte ligger. Jeg er helt sikkert lakridsmenneske med stor L. Intet ondt om chokolade, det kan bare godt blive en lille bitte intetsigende (med mindre det er lækre, cremede trøfler – så er det noget helt andet)! Men jeg fandt det her mærke, Seed & Bean, i lufthavnen på vej hjem fra England efter jul og er virkelig begejstret! Især deres Cornish Sea Salt & Lime er mega lækker! Der er mange, mange varianter, men indtil videre har jeg kun prøvet disse to og kan godt lide, at de er lidt originale i deres smagsammensætning.

Lakrids er til gengæld sørgeligt svært at finde i en god, bæredygtig version. Jeg havde bildt mig ind, at det der Naturlig Panda lakrids (tror jeg det hedder?) var økologisk, men da jeg så fandt det i Føtex, viste det sig, at jeg havde taget fejl. Har prøvet Levevis’ version, men den sagde mig overhovedet intet. Så nu er jeg næsten fuldstændigt gået over til lakridsdadler i stedet. Det er ikke helt det samme, men de er overraskende gode! Og hvad angår vingummi er jeg blevet forfalden til Hey Yum’s Sour Flower vingummier.

Som altid er jeg dog på udkig efter flere variationer og vil meget gerne høre, om I kender til noget, jeg bare er nødt til at prøve?

Grønne spirer

Grønne Spirer #4

Denne omgang Grønne Spirer kommer med en vis portion selvkritik og noget, jeg har tænkt en del over på det seneste. Nemlig hvor stor en forskel gør vores personlige forbrug egentlig? Og er jagten på mindst mulige fodaftryk i virkeligheden mest af alt et selvcentreret projekt, der går ud på at demonstrere vores egen godhed?

At reducere sit affald og købe tøj af økologisk bomuld er alt sammen meget fint, men er det sådan vi bruger vores penge mest fornuftigt, eller burde vi hellere investere mere i at skabe politiske forandringer? Nogen vil måske indvende, at der er plads til begge dele. Men hvis jeg bruger 1000 kr på et par bæredygtigt producerede sko, risikerer jeg så ikke at bruge mine penge mindre effektivt, end hvis jeg køber et par sko til f.eks. 300 kr og giver 700 kr til WWF? Og hvis de 700 kr gør en større forskel end de bæredygtigt producerede sko, så er det stadig tilfældet, hvis jeg både køber de bæredygtige sko og donerer 700 kr, at jeg kunne have gjort en større forskel ved at donere 1400 kr og købe de billigere sko.

Heldigvis er der mange af de mere bæredygtige valg, som er billigere og som man sparer penge på – f.eks. at købe genbrug, at købe mindre, spise mindre kød og at flyve mindre – men når det kommer til dem, der er dyrere end konventionelt producerede varer, hvor får vi så mest miljø- og klimabeskyttelse for pengene? Jeg er ikke sikker.

 

Dressing for Life: The Story of Sardinian Women Who Only Ever Wear One Garment.

Conscious Consumerism Is A Lie.

Instagram Generation Is Fuelling UK Food Waste.

Why the Conscious Community Should Avoid Moral Superiority.

Personal Solutions Can’t Save the Planet.

In other news:

Aim for 100 rejections a year.

Bøger Diverse

Ro i kaos

Forsøger mig så småt at smyge mig tilbage her. Det var ikke planlagt og heller ikke helt med min gode vilje, at jeg endte med at tage så lang en pause fra bloggen. Men der foregår meget i mit liv i øjeblikket på alle fronter, alt for meget, og desværre er det meste af det uden for min kontrol, så jeg kan ikke gøre så meget andet end at trække vejret dybt og håbe, at det hele falder på plads med tiden. Det skal det nu også nok. Er gladere end i lang tid, men også bare… fuldstændigt komplet udkørt.

En af de ting, jeg forsøger at holde fast i, for at skabe lidt ro i vanviddet er at læse skønlitteratur hver dag. For nylig blev jeg færdig med Elena Ferrantes Days of Abandonment, som handler om et kvinde i 30’erne, der bliver forladt af sin mand og midlertidigt mister grebet om virkeligheden. Har hørt så meget om Ferrante på det seneste, at jeg tænkte, at det var på tide at få læst hende, men jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes… Nu genlæser jeg Fugletribunalet af Agnes Ravatn, som er en af mine yndlingsbøger, købt i Oslo 2013 og på nynorsk, mens jeg venter på at modtage Christine Sneeds novellesamling The Virginity of Famous Men. Jeg faldt for noget tid siden over et uddrag af den på LitHub (her) og syntes, at den virkede så velskrevet, at den straks røg på min liste, og jeg glæder mig rigtigt, rigtigt meget til at læse den.

Hvis I har nogle gode læsetips, vil jeg rigtigt gerne høre – og I må også meget gerne dele, hvad I gør for at holde balancen, når alt omkring jer stormer?

Tanker om ting

Ny telefon og teknologisk forældelse

Jeg har taget springet og købt mig en smartphone! Måske som den sidste person i verden, men hey, slow and steady wins the race…

Men jeg har altså haft det lidt ambivalent med det her. Min gamle telefon fungerer stadig upåklageligt her 7 år, efter jeg købte den, og det går mig bare sådan af princip lidt imod at udskifte noget, der ikke behøver det. Plus at den snildt kan holde strøm i fem dage. Og så er der hele det psykologiske aspekt. Jeg er efterhånden vant til, at hver gang jeg sætter mig ind i et s-tog, er jeg mere eller mindre den eneste, der ikke sidder og kigger ned i min telefon. Og det lille frirum, hvor folk ikke lige kan få fat i mig på mail eller Facebook, det har jeg faktisk ikke lyst til at miste. Jeg har ikke lyst til at være tilgængelig hele tiden. For slet ikke at tale om hele overvågningsproblematikken.

Til sidst måtte jeg bare erkende, at tiden er løbet fra usmarte telefoner. Det kunne jeg for alvor mærke, da jeg var i Moskva. Det havde været praktisk at have adgang til taxa-apps, kort, QR-koder og MobilePay. Så da jeg kom hjem vidste jeg godt, at jeg var nødt til at få gjort noget ved det.

Det mest overraskende har været, at jeg faktisk er vild med min nye telefon. Den gør helt seriøst alting nemmere, og jeg synes, at det er meget nemmere at være produktiv. Før sad jeg altid og arbejde med en masse faner åbne på computeren for at holde øje med, hvad der skete. Men nu kan jeg bare kigge på telefonen, om jeg har nogen notifikationer og hvorfra, i stedet for at tjekke hele raden rundt hver gang. Så sindssygt smart! Ting som Instagram og Bloglovin er også blevet en meget mere afgrænset at tjekke, fordi jeg ikke bare automatisk trykker Enter, når min browser foreslår dem.

Altså, er helt med på, at jeg er 100 år efter alle andre her, men jeg havde troet, at en smartphone ville være mere distraherende, ikke mindre. Havde det ikke lige været fordi jeg var nødt til at kassere noget, der stadig fungerer, havde jeg været fuldstændigt udelt begejstret.

Så nu er der egentlig bare tilbage at spørge, hvad jeres tanker er om smartphones – og om I kender nogle apps, jeg bare er nødt til at have?

Ting jeg ikke køber

Ting jeg ikke køber: William Morris gæstesæber

Ting: Gæstesæber pakket ind i William Morris-mønstret papir.

Hvorfor jeg havde lyst til at købe det: Se lige på dem? pæne. Fik øje på dem i et butiksvindue i Göteborg og var øjeblikkeligt solgt. Prøv lige at tænk, hvor hyggeligt det kunne være at have gæster og så kunne give dem sådan en rigtigt luksuriøs hoteloplevelse med de fineste små sæber på deres badeværelse? Så fristende! Er i den grad til falds for den slags drømmebilleder.

Hvorfor jeg ikke købte det: Det er her, jeg lige må minde mig selv om, at jeg aldrig har overnattende gæster. Og jeg har slet ikke et selvstændigt gæstebadeværelse, hvor det ville give mening, at gæsterne brugte en anden sæbe end hjemmets øvrige beboere. I øvrigt varer den luksuriøse oplevelse kun lige præcis til det øjeblik, hvor man pakker sæben ud, hvorefter man står tilbage med en helt almindelig, kedelig sæbe. Og sådan nogle gæster ville ikke nå at bruge en hel sæbe, hvad gør man så med resten? Smider den ud, så de næste kan få en fin, ny? Njaeh… Bare generelt en all round dårlig idé.

Klædeskabet

Winter Blues

Nogle gange går ting ikke, som man havde planlagt. Jeg har taget en fridag fra eksamenslæsningen i dag og havde tænkt mig at bruge den på alt muligt godt: skrive på en artikel, læse et par kapitler til en bog jeg skal anmelde, tage ned at træne og, ikke mindst, at vise jer min bedste vinterkjole.

Det er altså den her i indlægget, hvis nogen skulle være i tvivl. Det er en kjole, jeg har brugt en del gange de seneste måneder, bl.a. juledag, men da i en lidt mere Old Hollywood agtigt styling. Det gør den sig nok i virkeligheden bedre til.

Men nu er det så sådan, at jeg bor i en ghetto (sådan en vaskeægte, regeringscertificeret én af slagsen) og lige ved siden af en motorvej. Man skal med andre ord virkelig ville det for at få øje på noget pænt. Og det vil jeg selvfølgelig, så jeg har fundet en lille fin sti lidt væk i, omme bag hvad der ligner en ligner en kolonihaveforening.

Men for den der misset det, så har jorden været frossen for nylig. Og nu er det tøvejr, og jorden er smattet, og jeg måtte ligesom forsøge at balancere på tæerne for ikke at synke i med hælene…

Til sidst gav jeg op og stillede mig på cykelstien i stedet. Hvorefter min fjernudløser prompte holdt op med at fungere. Og det kan godt være, at det er tøvejr, men det er altså stadig pissekoldt og blæsende. For ligesom at sætte prikke over i’et, begyndte det til sidst at sludregne, og så gav jeg op og gik hjem, mens jeg mumlede “Det her gør du aldrig ved dig selv igen!”

Nu forsøger jeg så at få varmen igen med te, dadler og tændte stearinlys.

Og kjolen? Den kan vi tale om en anden dag.

Dagens te

Økologisk Breakfast Tea med hindbær

Et af mine mål for det nye år er kun at købe økologisk te og kun i løsvægt. Te er nemlig et af de steder, hvor man for alvor kan beskylde mig for at have et overforbrug, og derfor er det et område, hvor det er værd at indføre lidt bedre vaner.

En god tanke, en ædel hensigt.

Men så tog jeg et kig på mit te-forråd. Det bugner. Der er hvid te, grøn te, sort te, rooibos, der er dyr te, der er billig te, der er røget te, der er pu-erh. Eller med andre ord: jeg kommer ikke til at købe mere te lige foreløbig, økologisk eller ej. I stedet vil jeg forsøge at komme til bunds i det, jeg allerede har. Et slag på tasken er, at det nok kommer til at tage mindst 3 måneder.

Men en te, der faktisk både er økologisk og i løsvægt, er denne breakfast tea fra Løgismose.

Kan man egentlig ikke godt bare sige morgenmadste? Det aftaler vi.

Morgenmadsteer er lidt kraftigere i det for ligesom at sparke dagen i gang, så den her er lavet på assam. Det betyder også, at den hurtig bliver bitter, hvis man lader den trække for længe. Og så smager den af hindbær, hvilket er sådan en lille smule uventet og besynderligt for en morgenmadste. Morgenmadste skal kun smage af te i min verden. Men den smager godt, så jeg tilgiver den og drikker den bare som “sort te med hindbær”, og så er alle glade.

Sort te med bær eller med appelsin er i øvrigt den bedste te til januar efter min mening. Passer perfekt til løgblomster og klassisk klavermusik.

Forbrug Penge

Mit bedste spareråd

Jeg tror, vi alle sammen kender det. Man sætter sig et mål, men selvom man virkelig oprigtigt gerne vil nå det, så kommer man ligesom lidt til at glemme det på alle de kritiske tidspunkter. Måske har man en bog liggende, som man gerne vil læse, men hver gang man har 20 minutter til overs, bliver man på forunderlig vis suget ned i et vortex af sociale medier, hvorfra ingen som bekendt nogensinde er undsluppet levende. Det sker ligesom bare af sig selv.

Sådan har jeg det nogle gange med penge. Jeg vil virkelig gerne øge min opsparing, og jeg vil virkelig gerne undgå at købe alt muligt, jeg ikke har brug for. Men det fungerer ikke for mig bare at have en eller anden løs hensigt, for jeg kommer helt sikkert til at stå i en butik på et tidspunkt og ikke helt kunne huske, hvorfor jeg f.eks. skal lade være med at give 70kr for de kataloger af reklamer, der også går under betegnelsen “magasiner”, når jeg jo faktisk har et par tusinde kroner stående på min konto. Er det egentlig planen, at jeg aldrig nogensinde må have det sjovt igen?!

Men selvfølgelig er det ikke det, og grunden til at jeg overhovedet opstiller den slags regler for mig selv er jo, at jeg ved af erfaring, at visse køb altid skuffer, og fordi jeg på længere sig gerne vil have råd til andre og vigtigere ting. Derfor bor der nu permanent en lille, krøllet lap papir i min pung, som jeg kigger på, hver gang jeg bliver fristet til at købe noget.

På den ene side af lappen er der en liste over alle de ting, jeg allerede har, som jeg kan bruge eller gøre i stedet for den dims, jeg pludselig føler, at jeg bare eje.

  • Gode, ulæste bøger i min reol. The Gulag Archipelago, Middlemarch, Madame Bovary, The Great Game, osv.
  • De kombinationer af mit tøj jeg godt kan lide, men af en eller anden grund altid glemmer at bruge. Jeg kommer ofte til at tænke på mit tøj i sæt og glemmer derfor at bruge mine ting på kryds og tværs i andre kombinationer.
  • Kreative materialer: akvarelfarver og -papir, udklip til collager, konkrete idéer at skrive eller fotografere.
  • Computerspil
  • Film og serier at se på Netflix.

Og på den anden side af lappen er der en liste til at minde mig om, hvad jeg i stedet gerne vil have råd til.

  • At kunne eje mit eget hjem på et tidspunkt.
  • Rejser til Moskva, New York, Island, Amsterdam.
  • Lækker, nærende mad.
  • At kunne købe nødvendigheder som sko, overtøj, computer, telefon, etc., uden panik, hvis jeg får brug for det.
  • Frihed til når som helst at kunne forlade en dårlig situation.

Ved at kigge på min seddel minder jeg mig selv om, at jeg langt fra at mangle noget tværtimod knap kan finde tiden til at bruge alt det, jeg allerede har, og at der er andre ting, jeg meget hellere vil sætte de penge af til. Jo mere konkret, desto bedre. Så kan man f.eks også hurtigt se, at de der støvler til 1499 svarer til 75% procent en returbillet til New York, eller at for ansigtscremen til 400 kr kunne man i stedet have fået tre ture i biografen og tre stykker kage på La Glace. Eller hvad der nu måtte være ens mål.

Selvfølgelig køber jeg af og til andre ting også, men så ved jeg, at det er noget jeg kommer til at bruge, og det er ikke noget der går fra penge øremærket til andre ting. På den måde føler jeg aldrig, at jeg for alvor går glip af noget vigtigt.

Genbrug

Genbrugsshopping

I går havde jeg et ærinde i Hillerød og havde aftalt at mødes med min mor bagefter til varm kakao og genbrugsshopping. Det er altså et vinderkoncept! Hillerød er nemlig en af de bedste genbrugsbyer, jeg kender, og jeg fik også en helt fin lille høst med hjem. Ingen gamle fotorammer i denne omgang, de var alle for ramponerede. Men fandt da bl.a denne fine art nouveau kaffekande til 19 kr.

En lille, bladformet sølvfad til 59 kr og en glitrende broche med similisten til 10 kr.

Og ikke mindst lidt småt og godt i form af to par ubrugte nylonstrømper til 5 kr per styk, lommetørklæder til 7 kr per styk og en stor pose broderigarn til 50 kr.  Så nu har jeg i hvert fald ingen undskyldning for ikke at komme i gang med mit mål om at lære at brodere! 🙂