Grønne spirer

Grønne Spirer #5

Glædelig Kristi Himmelfart! Jeg bruger ferien på at skrive eksamensopgave og ærgrer mig lidt over ikke at kunne udnytte det fantastiske vejr mest muligt. Jeg har nu alligevel et lille (læs: svindende) håb om måske at nå forbi Bloom, en “festival om natur og videnskab” på Frederiksberg i løbet af weekenden. Synes, det lyder vildt spændende!

I anledning af den lange weekend med forhåbentlig god tid til læsning får I her en udvidet omgang Grønne Spirer. Og hvis I selv er faldet over en interessant artikel eller lignende, må I meget gerne dele i kommentarerne 🙂

Resist… The Temptation to Hide Away in a Tiny Home.

Drømmesko.

Who Killed the Weekend?

Meget fristet af denne t-shirt…

Women on the Front Line of Climate Change10 Women Driving Sustainability.

The Disease of More.

Må prøve denne opskrift på raspberry ruffle bars en dag!

Tips til at starte en grøn livsstilsblog.

In other news:

Why Facts Don’t Change Our Minds.

Klædeskabet

Garderobetanker

Jeg har købt nye ballerinaer i dag, og det irriterer mig lidt. Det var oppe over – de gamle var slidt helt igennem, og jeg havde kun det ene par – og jeg vidste godt, at jeg ikke kunne trække den så meget længere. Jeg har ellers prøvet.

Normalt sværger jeg nemlig til Beyond Skin, som jeg synes laver både virkeligt pæne og komfortable sko. De er håndlavede af bæredygtige materialer og produceret i Spanien, så vidt jeg husker. Hvad mere kan man ønske sig? Det er også dem, jeg har købt hos de forrige to gange. Men det er svært at finde sko hos dem til under 750 kr, og det er lige lidt i den dyre ende ift mit budget i øjeblikket. De penge havde jeg såmænd gladeligt smidt alligevel, hvis det endelig skulle være, men helt ærligt synes jeg, at skoene holder for kort tid. Begge de gange jeg har købt hos Beyond Skin, er skoene endt med at være slidt op efter et års brug. Og bevares, jeg har også gået rigtigt meget med dem, men det synes jeg alligevel er for hurtigt til prisen, og jeg synes heller ikke, at jeg har haft det problem før med andre sko.

Derfor er jeg endt med at købe et par sko, som overhovedet ikke er bæredygtigt produceret. Derimod har de en god, kraftig sål, så forhåbentlig holder de længere.

Men jeg har det som sagt ikke rigtigt godt med det. Der er visse ting, jeg har sluttet fred med at købe – undertøj, f.eks. – fordi der helt enkelt ikke findes et bæredygtigt alternativ, der fungerer for mig. Men det her? Argh! Det føles, som om det burde have kunnet lade sig gøre.

Det har også fået mig til at tænke, at det her med kun at have et enkelt par hverdagssko måske er at strække hele minimalisme-princippet lidt for langt? Nogle gange er “less” måske bare “too little”? Dels fordi det fører til, at man har for kort tid til at finde gode erstatninger, når tingene bliver slidt op, men også fordi jeg f.eks. ikke har nok tøj til at fylde en vaskemaskine og ender med at spilde en masse vand i stedet. Det er jo også dumt. Så i øjeblikket prøver jeg at fylde lidt mere i skabet og forhåbentlig finde en god balance. Skjorten ovenfor fandt jeg f.eks i en genbrugsbutik i dag til 30 kr, og det opvejede en lille smule min dårlige samvittighed over skoene. Men jeg synes altså, at det er svært.

Hvad gør I?

Diverse

Romantisk rose, forår og en ny udsigt

Jeg sidder og nyder min formiddags-te i en solstråle. Økologisk sort te med rose købt på min rejse til Holland i sidste uge. Romantic Rose hedder den og er fra Simon Lévelt, tilsat en smule hindbær og litchi. Virkelig god!

Hele kroppen er øm efter en omgang flytning i går, men til gengæld betyder det, at jeg kan drikke min te af mine forårskop for første gang i år. Den har nemlig været pakket ned siden engang sidste år, og det er altså en af de dejlige ting ved at flytte (i modsætning til al slæbningen af kasser op og ned ad trapper, det er der ikke meget dejligt ved), den der genkendelsesglæde ved at se sine gamle ting igen. Og lige så glædeligt overrasket jeg bliver over, hvor mange fine ting jeg egentlig har, lige så taknemmelig er jeg for, at jeg i  løbet af de sidste 2-3 år har sorteret og smidt ud med hård hånd. Lover lige så stille mit fremtids-jeg at lade det forblive sådan…

Diverse

Siden sidst

Det er godt nok svært at være i dårligt humør, når man vågner til forårssol og solsortekvidder hver morgen, hva? Ikke at jeg gør mig særligt umage heller. Synes livet er så fint og alle folk så venlige for tiden. Jeg har både været i Sverige at besøge min kusine og fået tilbudt et nyt sted at bo, og synes alting falder på plads på sådan en god måde i øjeblikket.

Her er nogle af de ting, der har fyldt mit liv på det seneste…

Denne lille størrelse på 16 uger og hendes ejere.

Hyldebærte, citrontærte og marengs på et hyggeligt, lille konditori.

Jeg har tilmeldt mig et twerk-hold på Nørrebro. Det er det sjoveste!

To bøger, som begge er helt fantastiske på hver deres måde.

Linsesalat med kartofler, rødbeder, forårsløg og purløg.

Farverige opsætninger af frugt og grønt gør mig glad.

Denne solnedgang over Øresund.

Køkkenet

Økologisk slik

Et af mine nytårsforsæt for i år var at kun købe økologisk og/eller fairtrade slik, og jeg tænkte, at det var tid til en lille opdatering om, hvordan det går med det projekt: ret blandet. Det gik rigtigt fint hele januar, men i februar havde jeg lidt for meget om ørerne og faldt i med et brag. Ikke desto mindre så er det faktisk lykkedes mig at finde nogle gode alternativer, og selv om der er meget snak om, at den her slags alt-eller-intet projekter er dumme og uholdbare, så har det altid været min erfaring, at selv når jeg falder i, så falder jeg aldrig helt ned til mit tidligere niveau.

Chokolade er nok noget af det aller, aller nemmeste at finde bæredygtige erstatninger for. Desværre er det bare ikke helt dér, mit hjerte ligger. Jeg er helt sikkert lakridsmenneske med stor L. Intet ondt om chokolade, det kan bare godt blive en lille bitte intetsigende (med mindre det er lækre, cremede trøfler – så er det noget helt andet)! Men jeg fandt det her mærke, Seed & Bean, i lufthavnen på vej hjem fra England efter jul og er virkelig begejstret! Især deres Cornish Sea Salt & Lime er mega lækker! Der er mange, mange varianter, men indtil videre har jeg kun prøvet disse to og kan godt lide, at de er lidt originale i deres smagsammensætning.

Lakrids er til gengæld sørgeligt svært at finde i en god, bæredygtig version. Jeg havde bildt mig ind, at det der Naturlig Panda lakrids (tror jeg det hedder?) var økologisk, men da jeg så fandt det i Føtex, viste det sig, at jeg havde taget fejl. Har prøvet Levevis’ version, men den sagde mig overhovedet intet. Så nu er jeg næsten fuldstændigt gået over til lakridsdadler i stedet. Det er ikke helt det samme, men de er overraskende gode! Og hvad angår vingummi er jeg blevet forfalden til Hey Yum’s Sour Flower vingummier.

Som altid er jeg dog på udkig efter flere variationer og vil meget gerne høre, om I kender til noget, jeg bare er nødt til at prøve?

Grønne spirer

Grønne Spirer #4

Denne omgang Grønne Spirer kommer med en vis portion selvkritik og noget, jeg har tænkt en del over på det seneste. Nemlig hvor stor en forskel gør vores personlige forbrug egentlig? Og er jagten på mindst mulige fodaftryk i virkeligheden mest af alt et selvcentreret projekt, der går ud på at demonstrere vores egen godhed?

At reducere sit affald og købe tøj af økologisk bomuld er alt sammen meget fint, men er det sådan vi bruger vores penge mest fornuftigt, eller burde vi hellere investere mere i at skabe politiske forandringer? Nogen vil måske indvende, at der er plads til begge dele. Men hvis jeg bruger 1000 kr på et par bæredygtigt producerede sko, risikerer jeg så ikke at bruge mine penge mindre effektivt, end hvis jeg køber et par sko til f.eks. 300 kr og giver 700 kr til WWF? Og hvis de 700 kr gør en større forskel end de bæredygtigt producerede sko, så er det stadig tilfældet, hvis jeg både køber de bæredygtige sko og donerer 700 kr, at jeg kunne have gjort en større forskel ved at donere 1400 kr og købe de billigere sko.

Heldigvis er der mange af de mere bæredygtige valg, som er billigere og som man sparer penge på – f.eks. at købe genbrug, at købe mindre, spise mindre kød og at flyve mindre – men når det kommer til dem, der er dyrere end konventionelt producerede varer, hvor får vi så mest miljø- og klimabeskyttelse for pengene? Jeg er ikke sikker.

 

Dressing for Life: The Story of Sardinian Women Who Only Ever Wear One Garment.

Conscious Consumerism Is A Lie.

Instagram Generation Is Fuelling UK Food Waste.

Why the Conscious Community Should Avoid Moral Superiority.

Personal Solutions Can’t Save the Planet.

In other news:

Aim for 100 rejections a year.

Bøger Diverse

Ro i kaos

Forsøger mig så småt at smyge mig tilbage her. Det var ikke planlagt og heller ikke helt med min gode vilje, at jeg endte med at tage så lang en pause fra bloggen. Men der foregår meget i mit liv i øjeblikket på alle fronter, alt for meget, og desværre er det meste af det uden for min kontrol, så jeg kan ikke gøre så meget andet end at trække vejret dybt og håbe, at det hele falder på plads med tiden. Det skal det nu også nok. Er gladere end i lang tid, men også bare… fuldstændigt komplet udkørt.

En af de ting, jeg forsøger at holde fast i, for at skabe lidt ro i vanviddet er at læse skønlitteratur hver dag. For nylig blev jeg færdig med Elena Ferrantes Days of Abandonment, som handler om et kvinde i 30’erne, der bliver forladt af sin mand og midlertidigt mister grebet om virkeligheden. Har hørt så meget om Ferrante på det seneste, at jeg tænkte, at det var på tide at få læst hende, men jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes… Nu genlæser jeg Fugletribunalet af Agnes Ravatn, som er en af mine yndlingsbøger, købt i Oslo 2013 og på nynorsk, mens jeg venter på at modtage Christine Sneeds novellesamling The Virginity of Famous Men. Jeg faldt for noget tid siden over et uddrag af den på LitHub (her) og syntes, at den virkede så velskrevet, at den straks røg på min liste, og jeg glæder mig rigtigt, rigtigt meget til at læse den.

Hvis I har nogle gode læsetips, vil jeg rigtigt gerne høre – og I må også meget gerne dele, hvad I gør for at holde balancen, når alt omkring jer stormer?

Tanker om ting

Ny telefon og teknologisk forældelse

Jeg har taget springet og købt mig en smartphone! Måske som den sidste person i verden, men hey, slow and steady wins the race…

Men jeg har altså haft det lidt ambivalent med det her. Min gamle telefon fungerer stadig upåklageligt her 7 år, efter jeg købte den, og det går mig bare sådan af princip lidt imod at udskifte noget, der ikke behøver det. Plus at den snildt kan holde strøm i fem dage. Og så er der hele det psykologiske aspekt. Jeg er efterhånden vant til, at hver gang jeg sætter mig ind i et s-tog, er jeg mere eller mindre den eneste, der ikke sidder og kigger ned i min telefon. Og det lille frirum, hvor folk ikke lige kan få fat i mig på mail eller Facebook, det har jeg faktisk ikke lyst til at miste. Jeg har ikke lyst til at være tilgængelig hele tiden. For slet ikke at tale om hele overvågningsproblematikken.

Til sidst måtte jeg bare erkende, at tiden er løbet fra usmarte telefoner. Det kunne jeg for alvor mærke, da jeg var i Moskva. Det havde været praktisk at have adgang til taxa-apps, kort, QR-koder og MobilePay. Så da jeg kom hjem vidste jeg godt, at jeg var nødt til at få gjort noget ved det.

Det mest overraskende har været, at jeg faktisk er vild med min nye telefon. Den gør helt seriøst alting nemmere, og jeg synes, at det er meget nemmere at være produktiv. Før sad jeg altid og arbejde med en masse faner åbne på computeren for at holde øje med, hvad der skete. Men nu kan jeg bare kigge på telefonen, om jeg har nogen notifikationer og hvorfra, i stedet for at tjekke hele raden rundt hver gang. Så sindssygt smart! Ting som Instagram og Bloglovin er også blevet en meget mere afgrænset at tjekke, fordi jeg ikke bare automatisk trykker Enter, når min browser foreslår dem.

Altså, er helt med på, at jeg er 100 år efter alle andre her, men jeg havde troet, at en smartphone ville være mere distraherende, ikke mindre. Havde det ikke lige været fordi jeg var nødt til at kassere noget, der stadig fungerer, havde jeg været fuldstændigt udelt begejstret.

Så nu er der egentlig bare tilbage at spørge, hvad jeres tanker er om smartphones – og om I kender nogle apps, jeg bare er nødt til at have?

Ting jeg ikke køber

Ting jeg ikke køber: William Morris gæstesæber

Ting: Gæstesæber pakket ind i William Morris-mønstret papir.

Hvorfor jeg havde lyst til at købe det: Se lige på dem? pæne. Fik øje på dem i et butiksvindue i Göteborg og var øjeblikkeligt solgt. Prøv lige at tænk, hvor hyggeligt det kunne være at have gæster og så kunne give dem sådan en rigtigt luksuriøs hoteloplevelse med de fineste små sæber på deres badeværelse? Så fristende! Er i den grad til falds for den slags drømmebilleder.

Hvorfor jeg ikke købte det: Det er her, jeg lige må minde mig selv om, at jeg aldrig har overnattende gæster. Og jeg har slet ikke et selvstændigt gæstebadeværelse, hvor det ville give mening, at gæsterne brugte en anden sæbe end hjemmets øvrige beboere. I øvrigt varer den luksuriøse oplevelse kun lige præcis til det øjeblik, hvor man pakker sæben ud, hvorefter man står tilbage med en helt almindelig, kedelig sæbe. Og sådan nogle gæster ville ikke nå at bruge en hel sæbe, hvad gør man så med resten? Smider den ud, så de næste kan få en fin, ny? Njaeh… Bare generelt en all round dårlig idé.

Klædeskabet

Winter Blues

Nogle gange går ting ikke, som man havde planlagt. Jeg har taget en fridag fra eksamenslæsningen i dag og havde tænkt mig at bruge den på alt muligt godt: skrive på en artikel, læse et par kapitler til en bog jeg skal anmelde, tage ned at træne og, ikke mindst, at vise jer min bedste vinterkjole.

Det er altså den her i indlægget, hvis nogen skulle være i tvivl. Det er en kjole, jeg har brugt en del gange de seneste måneder, bl.a. juledag, men da i en lidt mere Old Hollywood agtigt styling. Det gør den sig nok i virkeligheden bedre til.

Men nu er det så sådan, at jeg bor i en ghetto (sådan en vaskeægte, regeringscertificeret én af slagsen) og lige ved siden af en motorvej. Man skal med andre ord virkelig ville det for at få øje på noget pænt. Og det vil jeg selvfølgelig, så jeg har fundet en lille fin sti lidt væk i, omme bag hvad der ligner en ligner en kolonihaveforening.

Men for den der misset det, så har jorden været frossen for nylig. Og nu er det tøvejr, og jorden er smattet, og jeg måtte ligesom forsøge at balancere på tæerne for ikke at synke i med hælene…

Til sidst gav jeg op og stillede mig på cykelstien i stedet. Hvorefter min fjernudløser prompte holdt op med at fungere. Og det kan godt være, at det er tøvejr, men det er altså stadig pissekoldt og blæsende. For ligesom at sætte prikke over i’et, begyndte det til sidst at sludregne, og så gav jeg op og gik hjem, mens jeg mumlede “Det her gør du aldrig ved dig selv igen!”

Nu forsøger jeg så at få varmen igen med te, dadler og tændte stearinlys.

Og kjolen? Den kan vi tale om en anden dag.